Spørgsmål og svar om begravelse og dødsbo

Ved en begravelse sænkes kisten i jorden på et gravsted. Ved en bisættelse kremeres kisten efter højtideligheden, og asken kommer i en urne, som nedsættes eller spredes over åbent hav (hvis afdøde ønskede det). Bisættelse er i dag det mest almindelige valg i Danmark.

Boet betaler. Gem regningerne — banken kan ofte betale begravelsesregningen direkte fra afdødes konto, selvom den er spærret. Er der ikke penge i boet, kan boudlæg være relevant, og begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark kan søges.

Ja — enten underskriver alle arvinger selv, eller også giver de original skiftefuldmagt til én kontaktperson, som så underskriver på boets vegne.

Normalt inden for cirka en uge — senest 8 dage efter dødsfaldet. Fristen kan forlænges ved henvendelse til kirkekontoret eller kommunen, hvis der er brug for mere tid, fx til at samle familien.

Nej, det er ikke lovpligtigt — I må gerne selv stå for det praktiske. De fleste vælger dog en bedemand, fordi der er meget at overskue: kiste, transport, papirer til kirkegård og krematorium og anmeldelse af dødsfaldet. En bedemand kan tage så meget eller så lidt, som I ønsker.

Nej. I kan vælge en kirkelig højtidelighed, en borgerlig (ikke-religiøs) ceremoni, eller helt at undlade en ceremoni. En borgerlig bisættelse kan holdes i kapel, hjemme eller et andet sted, der betød noget.

Begravelseshjælp er et tilskud fra Udbetaling Danmark. For voksne er den formueafhængig og udgør i 2026 op til 13.550 kr., som nedsættes efter afdødes formue. For børn under 18 år er den et fast beløb på 11.300 kr. uanset formue. Brug beregneren for at se jeres beløb.

Et lejemål skal opsiges af boet, typisk med det varsel, der står i lejekontrakten (ofte tre måneder). Efterlader afdøde en ægtefælle eller samlever, kan der være ret til at fortsætte lejemålet. En ejerbolig indgår i boet og sælges eller overtages som en del af skiftet.

Boudlæg bruges, når boets værdier er små — i 2026 op til cirka 55.000 kr. efter at rimelige begravelsesudgifter er trukket fra. Så udlægges boet til den, der har afholdt udgifterne, uden et egentligt skifte og uden boafgift. Der skal ikke laves åbningsstatus eller boopgørelse.

Ved privat skifte står arvingerne selv for boet — det kræver, at alle er enige, og at boet er solvent. Ved et bobestyrerbo udpeger Skifteretten en advokat (bobestyrer), som behandler boet. Det sker fx ved uenighed, gæld i boet, eller hvis arvingerne ønsker det.

Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle beholder hele fællesboet og udskyder skiftet — typisk til ægtefællen selv dør. Er der særbørn (afdødes børn, som ikke er den efterlevendes), kræver det som udgangspunkt deres samtykke. Uskiftet bo er ikke altid en fordel — det bør overvejes konkret.

Boafgift (tidligere arveafgift) er 15 % af den del af arven, der overstiger bundfradraget — i 2026 er bundfradraget 392.300 kr. Ægtefællen arver helt afgiftsfrit. Fjernere arvinger, fx søskende, nevøer eller venner, betaler et tillæg på 25 % oven i de 15 %. Brug boafgiftsberegneren for et vejledende tal.

Tvangsarv er den del af arven, som ægtefælle og børn (livsarvinger) altid har krav på — uanset et testamente. Tvangsarven udgør en fjerdedel af det, de ellers ville arve efter arveloven. Resten (friarven) kan afdøde frit råde over ved testamente.

Så fordeles arven efter arveloven. Efterlader afdøde både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene den anden halvdel. Er der kun børn, arver de det hele ligeligt. Er der hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til forældre, søskende og deres børn.

Åbningsstatus er en foreløbig opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen — den indsendes tidligt i forløbet (senest seks måneder efter dødsfaldet). Boopgørelsen er den endelige opgørelse pr. skæringsdagen og indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen.

Proklama er en offentlig indkaldelse af kreditorer i Statstidende, når et bo skiftes. Kreditorer har derefter 8 uger til at melde deres krav. Krav, der ikke er anmeldt inden fristen, bortfalder som udgangspunkt — det giver arvingerne sikkerhed for, hvilken gæld der er i boet.

Er boet insolvent, bør I ikke betale regninger eller dele værdier ud, før forholdene er afklaret — kontakt Skifteretten. Behandles boet korrekt (fx som gældsfragåelsesbo eller ved bobestyrer), hæfter arvingerne som udgangspunkt ikke personligt for afdødes gæld. Man arver aldrig gæld, man ikke selv har påtaget sig.

Mange dødsboer er skattefri. Er både boets aktiver og nettoformue under en grænse (i 2026 hver 3.563.100 kr.) på skæringsdagen, er boet fritaget for at betale indkomstskat. Overstiger boet grænsen, bliver det skattepligtigt, og der skal indsendes en selvangivelse for boet.

Kontiene spærres ved dødsfaldet, men banken kan normalt betale begravelsesregningen og enkelte faste udgifter direkte. Fri adgang til konti får I først, når I kan fremvise skifteretsattesten, der viser, hvem der må handle på boets vegne.

Skifter I privat uden advokat, betaler boet en retsafgift til Skifteretten — 1.500 kr., med et tillæg på 9.000 kr., hvis boets aktiver er over 1,5 mio. kr. Vælger I en bobestyrer eller advokat, kommer honorar oveni. Arveguide hjælper jer med selv at udfylde dokumenterne, så I kan holde omkostningerne nede ved solvente, ukomplicerede boer.